Tilbagekaldelse af produkter

Hos Rains er vores kunders sikkerhed altid vores højeste prioritet. Hvis vi identificerer produkter, der ikke er egnede til salg, tilbagekalder vi dem og oplyser om dem her sammen med andre sikkerhedsmeddelelser.

 

Produktsikkerhedstilbagekaldelse: Stainless Steel Tumbler 450 ml 
9. juni 2026
 
Vi foretager en frivillig tilbagekaldelse af vores Stainless Steel Tumbler 450 ml i alle farver.
 
Det skyldes en fejl, vi har konstateret ved låget: I nogle tilfælde kan det fremstå lukket uden at være helt fastgjort. Under visse forhold kan låget løsne sig, hvilket medfører risiko for forbrændinger, når produktet indeholder varm væske. 
 
Som en sikkerhedsforanstaltning beder vi dig straks stoppe med at bruge produktet, mens vi færdiggør de igangværende undersøgelser sammen med vores leverandør.
 
Hvis du ejer dette produkt, bedes du returnere det og få hele beløbet refunderet. Kvittering er ikke nødvendig. Returnér så vidt muligt produktet der, hvor du har købt det. Er det ikke muligt, eller har du købt produktet online eller hos en af vores partnerbutikker, bedes du kontakte os på mail@rains.com.
 
Vi beklager dybt og takker for dit samarbejde.